AAIG Motion er en del af AAIG Atletik, Tri og motion – vi er løbeklubben i AAIG.
Der afholdes træning hver mandag og torsdag kl. 18 fra Aabenraa Stadion. Gåholdet går desuden hver tirsdag kl. 17-18.
Vi tilbyder løbetræning for dig, som kan løbe mindst 5 km.
Vil du gerne i gang med at løbe, starter vi begynderhold op, mindst en gang om året hvor alle kan være med – ellers kom og gå med på gåholdet.
Vi bestræber os på at tilbyde vores medlemmer en god og alsidig træning.
Vores træning er sammensat af ”vend-om” hold, intervaltræning, løb-langt træning og et gåhold.
Løbeklubben er meget social, og tilbyder ud over træning også nogle aktiviteter, bl.a. en årlig klubtur.
De forskellige aktiviteter finder du under aktiviteter.
Kom og løb/gå med os et par gange, inden du beslutter dig for om du vil være medlem af klubben.
Velkommen i klubben.